Når din mor eller far har behov for hjælp, fordi de er blevet ældre, svage eller syge, så synes jeg, at vi skylder dem den respekt, at de møder et kendt ansigt fra hjemmeplejen.
Hvorfor er det så vigtigt for mig, at dine forældre/du møder de samme personer fra hjemmeplejen hver gang?
Fordi det giver et større nærvær, empati mellem den ansatte og den ældre, den ansatte får en større forståelse for den ældre. Dette giver mulighed for, at den ældre inddrages og at hjælpen tilpasses den enkelte person.
Den tætte relation mellem hjemmeplejen og borgeren gør, at der tages individuelle hensyn til borgeren og dennes hjem.
Det at der er kendte ansigter, som tager vare på den sårbare ældre gør, hjælpen bliver ensartet og af en højere kvalitet. Dette fordi, at hjemmeplejen har et godt kendskab til borgerens situation.
Gode forhold for de ældre giver også gode forhold for de ansatte i hjemmeplejen. Således modvirker det travle hjælpere, som næsten ikke kan nå deres arbejde, og slet ikke hensynet til den enkelte borger. Det betyder, at sygefraværet, udskiftning af personale og anvendelse af vikarer falder med en positiv gevinst i forhold til både borger og økonomi.
Så når jeg spørger, ”Skal din mor møde et kendt ansigt fra hjemmeplejen?”, så er mit svar. Kan vi være andet bekendt?
Det mener jeg ikke. Vi skal have hjertet på rette sted.
Vi har borgere i Brøndby, som er for raske til at få hjælp til tandpleje, men for fattige til at kunne gøre noget ved det. Kan vi være det bekendt?
Nej. Selvfølgelig skal vi tage vare på de svageste grupper af borgere her i Brøndby. Borgere på kontanthjælp er bl.a. en af disse grupper, hvor det økonomiske råderum er stærkt begrænset. Ingen penge til tandlæge!
Når en borger har tandpine, så kan denne søge om økonomisk hjælp hos kommunen, men skal forinden komme med et tilbud fra tandlæge, der beskriver omfanget af behandlingen. Hvorfor? Jo kommunen yder kun økonomisk støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter.
Tandlægerne ved at kommunen vil have et tilbud, derfor foretager de ikke en undersøgelse uden at få penge for tilbuddet. Borgeren, som ingen penge har, skal derfor starte med at finde nogle penge til betaling for tilbuddet.
Såfremt tandlægen ud fra en sundhedsfaglig vurdering, har vurderet omfanget af arbejdet til at være større end kommunen, så vil borgeren opleve, at kommunen ikke accepterer tilbuddet, hvilket betyder borgeren skal bede om et nyt tilbud med et begrænset arbejde.
Alt dette sker mens borgeren har tandpine, og problemet bliver ikke næppe mindre, mens tiden går.
Kan vi være dette bekendt. Det syntes jeg ikke. Fattigdom er ikke en sygdom, men har man ikke adgang til vores sundhedsvæsen, fordi at man ingen penge har, så bliver man syg.
Hvorfor anvender vi ikke vores skoletandlæger til at hjælpe vores borgere?
Selvom at vi skulle ansætte nogle flere tandlæger, så har vi faciliteterne til at hjælpe de af vores borgere, som har akut brug for hjælp. Det er ikke rimeligt, at borgere som har tandpine skal gå i flere måneder og afvente kommunens sagsbehandling. Endelig må det være billigere at ansætte en tandlæge, end at betale en privat tandlæge.
Omsorgstandplejen og socialtandplejen er alene henvendt til de borgere, som ikke har mulighed for at bruge de almindelige tandlæger. Dette på grund af fysiske, psykiske eller særlige sociale problemer. Sidstnævnte omhandler primært hjemløse borgere.
Jeg vil kæmpe for vores svageste borgere. Vi kan ikke være andet bekendt.
Det er dejligt at læse i avisen, at der er flere der mener, at vi skal nedsætte farten i Brøndby. Hvilket jeg sidst har påpeget vedr. Roskildevej ved Brøndby Nord.
SF har før forslået, at farten skulle nedsættes og sidste år lykkedes det endda, at farten blev nedsat på f.eks. Østbrovej.
Tidligere har effektiviteten i samfundet været i fokus – bilerne skulle komme hurtigt frem. Det er derfor rigtig rart at støjniveauet og sikkerheden nu også bliver prioriteret.
Nu ser det heldigvis ud til flere og flere, mener at Brøndby skal være en rar by at leve i. Vi skal kunne sidde udenfor, uden at blive bombarderet med larm fra trafikken, sove uden stressende støj. Vores børn skal kunne krydse de større veje, uden at vi frygter at de bliver kørt over af en alt for hurtig bilist.
Jeg håber at meningerne er de samme også efter kommunalvalget, så kommunalbestyrelsen kan komme videre med at nedsætte hastighederne. Det bør kun være få af vores veje, som får lov til at overskride den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t i byer.
Ned med farten til gavn for Brøndbys borgere.
Lørdag var der kulturdag i Brøndbyøster med dans, musik og teater. Med blå himmel og behagelige temperaturer – og gratis kaffe og kage, tiltrak dagen mange lokale, der kom forbi pladsen foran kilden. I østen stiger solen op, sang Glostrup Gospelkor. Mens de holdt sig nogenlunde til Ingemanns tekst, var melodien langt fra Weyses. Men når man synger gospel, så må publikum gerne synge med på deres egen melodi og råbe halleluja og amen, forsikrede den energiske korleder. Og selvom publikum måske ikke var helt lige så aktive, som et gospelpublikum i sydstaterne i USA, så var de klar på at synge med og kaste håndtegn tilbage til koret. Før det havde Brøndby Big Band omdannet det lille telt foran Kilden til en jazzcafé og Henckell Dans stillede op med hiphop, disco og latindans. Dagen tiltrak både kommunens ældste borgere, der kom med deres rollatore fra plejehjemmet, til de aller yngste, der kom i klapvogn for at se Alfons Åberg.
– Jeg synes, man skal komme, når der sker noget i byen. Jeg bor på Brøndbyøster Torv, der sker heldigvis meget, siger Jessie Petersen, en af gæsterne til kulturdagen.
Hun bruger kulturdagen som en mulighed for at komme ud og møde de andre beboere i Brøndbyøster.
– Jeg har haft frisørsalon i mange år, så jeg kender rigtig mange mennesker her, der kommer og siger hej, siger hun.
Vigtigt at samle folk
Annette Reckendorph er en af de frivillige, der har været med til at arrangere Brøndbyøster Kulturdag. Hun var selvfølgelig rigtig glad for at se så mange mennesker til kulturdagen.
– Det er gået fantastisk. Vi er glade for at her er kommet så mange mennesker og alle aldersgrupper er repræsenteret. Kulturdagen er vigtig for at få et sammenhold i byen. Man kan komme her uden at bruge penge, det er kultur for alle, det skaber indhold i livet, også for dem, der ikke har så mange penge, siger hun. Hun forventer at gentage succesen:
– Vi vil gerne gøre noget for folk i Brøndbyøster. Brøndbystrand har jo deres egen kulturweekend, så vi vil også have noget her, siger Annette Reckendorph.
Miljørepræsentantskabet i Brøndby lever i bedste velgående. Det er genopstået, efter at kommunalbestyrelsen nedlagde det i juni sidste år. Det synes jeg var trist, da miljørepræsentantskabet er et vigtigt forum, hvor der kan ske udveksling af idéer mellem kommunens foreninger og Teknik- og Miljøudvalget om alt indenfor udvalgets område. Derfor inviterede jeg Miljørepræsentantskabet til at forsætte.Vi har således allerede holdt to møder som selvstændig interessegruppe, og det næste Miljørepræsentantskabsmøde afholdes den 5. marts kl. 19.
Miljørepræsentantskabet var borgmester Kjeld Rasmussens opfindelse. Det startede for 45 år siden, længe før miljø blev moderne. Hver forening i Brøndby kunne stille med et medlem til Miljørepræsentantskabet, og sådan er det stadig. Der kommer normalt 10 til 20 foreninger til møderne.
Vi har inviteret formanden for Teknik- og Miljøudvalget til at deltage i møderne, så han kan tage input og idéer med til udvalget og forvaltningen, derudover svarer han også på en del spørgsmål på møderne.
Interesserer din forening sig for miljø, genbrug, veje, byudvikling, kloakker, vand, natur, busser, letbaner eller trafik, så er I mere end velkommende.
Torsdag den 5. marts klokken 19 på Præstegårdsvej 4 i Brøndbyvester.
Kontakt gerne email: annette.reckendorph@gmail.com hvis du vil vide mere.
På ungdomsdemokratidagen i januar var der fire 8. klasser, som ønskede en kortere skoledag. Det støtter SF-Brøndby. Sammen med mange forældre ønsker vi at give børnene noget mere fritid.
Trætte børn i de sene eftermiddagstimer lærer ikke særlig meget.
Folkeskolereformen tillader en kortere skoledag, hvis man giver klasserne flere timer med to voksne.
Den model ønsker SF, at vi bruger i Brøndby Kommune. To voksne i nogle af timerne kan give et kvalitetsløft til vores folkeskole.
Skolerne i Brøndby er gode til at løfte vores børn fagligt, men de læser for eksempel stadig dårligere end gennemsnittet i Danmark.
Der kan vi godt gøre noget mere.
Vores børn skal have den bedste start på livet. Det får de med en skole, som hænger bedre sammen.
Med kortere skoledage og flere timer med to voksne.
Også hos SF i Brøndby mener man, der skal fokus på konsekvenserne af den kommende kontanthjælpsreform:
– Vi må gøre noget lokalt, når Christiansborg svigter, siger formand for SF-Brøndby Annette Reckendorph.
En af de ting Annette Reckendorph hæfter sig ved, er det store udsving i spørgsmål om, hvor mange der bliver ramt af kontanthjælpsreformen:
– Først sagde de, at det var 9.000, som ville blive omfattet af kontanthjælpsloftet. Nu er 48.777 danskere blevet varslet, at der skæres i deres kontanthjælp. Det betyder, at tusinder af mennesker og familier står til at miste en del af deres forsørgelsesgrundlag. Det er uanstændigt og skaber blot flere fattige.
Lokal handling
SF i Brøndby er så utilfreds med situationen, at partiet nu tager sagen op på lokal plan:
– Jeg har bedt borgmesteren om at komme med en redegørelse for, hvad kontanthjælpsloftet betyder for vores borgere. Hvor mange bliver ramt og hvor store konsekvenser får reglen for dem? Jeg ønsker også, at Kommunalbestyrelsen drøfter, hvad vi kan gøre for at hjælpe de berørte borgere, siger SF’s medlem af Kommunalbestyrelsen, Vagn Kjær-Hansen.